Blog | Parforhold | Parterapi-parterapeut.dk

Blog | Parforhold | Parterapi-parterapeut.dk

Værktøjer, artikler og blog om parforhold, kærlighed, samliv, sexliv, parterapi ...


Det handler om relationer ... relationen er din læremester ©
Blog med inspiration til parforholdet og ægteskabet - bliv klogere på parforholdets psykologi.

Bloggen omhandler relationer, samliv, kærlighed, sexliv, parforhold, parterapi og familieterapi.
På bloggen publiceres der jævnligt gratis artikler, nyheder, værktøjer og tips m.v.
Få hyppigere og mindre opdateringer via Twitter, Pinterest, Instagram og Facebook.
Du kan share, RSS'e og tilmelde dig pr. mail, så bliver du informeret når der kommer nyt.
Du kan ligeledes invitere din partner/andre til at følge bloggen, det er gratis og anonymt.

Kasper Larsen, cert. coach og exam. psykoterapeut cert. med speciale i parterapi
Efteruddannet som sexolog, familieterapeut, alkoholbehandler, mentor, supervisor og konsulent
Specialisering i problemløsning, kommunikation, relationer, parforhold, samliv, sexliv og utroskab
25 års erfaring med relationelle og psykologiske krise-, sorg-, udviklings- og forandringsprocesser
Læs mere om psykoterapi og parterapi i København Valby på www.parterapi-parterapeut.dk

Blueprint for kærlighed og parforhold / Parterapi

ParterapiPosted by Kasper Larsen 2013-09-24 11:31

• Blueprint for kærlighed
• Slip dig selv og kærligheden fri
• Kærlighedens termostat


Jeg har været til et foredrag og mini workshop om Kærlighedens Termostat af Charlotte Fruergaard. En meget dygtig og erfaren formidler, der leverer budskaberne meget direkte og som gør stoffet levende i et skær af friskhed og kærlighed. Nedenfor et resumé ud fra mit erfaringsmæssige verdensbillede som parterapeut, relationel coach og proceskonsulent indenfor ledelse, samarbejde og kommunikation.

Følelsesmæssig adskilthed

Det handler om vores blueprint for kærlighed, som tager udgangspunkt i vores første oplevelse af følelsesmæssig adskilthed - barndommens brud på kærlighed. Hvordan vi bliver tiltrukket af vores partner (opposite attract / law of attraction) gennem vores gamle brud og kærlighedssår (det nogle også kalder afvisning, svigt, cooping, tilknytning, objektrelation, imago, gestalt…), i en stadigt forsøg på at lukke vores uafsluttede gestalter og bryde med vores gentagelsestrang - autopiloten, grundscenen (imago), det gentagene kærligheds drama...

Det tydeliggør at vores partner, trods vores frustration og forskellighed, trigger vores mønstre og dermed er perfekte til ledes os til vores udfordring og læring, så vi kan heale vores brud, frigøre kærligheden og blive følelsesmæssigt genforenet - at komme hjem og at opnå samhørighed, forbundethed og fredfyldthed (den universelle kærlighed eller One Love som rastafarierne siger). Det handler således om at blive hel og frigjort gennem indsigt og at give slip. Du kan selvfølgelig ikke styre kærligheden, men du kan regulere dig selv.

Frigørelsesprocessen

Første skridt i frigørelsesprocessen er at indse dine mønstre og dernæst at give slip. Mønstrene kan bl.a. omfatte rollerne i dramatrekanten (Krænker, Offer og Redder, Stephen Karpman) eller som Charlotte karakteriserer det: Drama-junky (bliver i forholdet på trods af at der altid er noget galt og svinger i ambivalens/brokker sig/skaber drama), Krikken (holder lav profil/resignerer/flat-liner og bliver i forholdet), Springeren (går fra forhold til forhold så snart forelskelsen ophører og der opstår problemer - kærlighedsjunky) og Ensomme-ulv (den sårede single, der klarer sig selv og føler at det er bedre uden et parforhold). Efter indsigten kommer så en kompliceret proces, der både omfatter temaer som fx skyld, skam og tilgivelse. I praksis dog en simpel øvelse som tager udgangspunkt i højt at sige ’Jeg slipper at…’ samtidig med at man stille og roligt lader kroppen og hjertet arbejde, mens der helt naturligt slippes.

Kærligheden

For at skære til benet, taler alle om to energier i universet - frygt og kærlighed (minder om elementer fra girafsprog). Problemet er at der ikke er plads til begge følelser på samme tid. Så når der er frygt, lukker vores hjerter (urinstinktet / reptilkomplekset tænker forsvar - flugt, frys eller kamp) af. Man kan se det på mange måder, men den mest enkelte er nok, som en form for beskyttelse. Det skaber paradoksalt nok en omvendt dynamik med to lukkede hjerter, hvor det bliver svært at få kærligheden til at flyde - som fra et tomt bæger. Vi må således have paraderne ned, komme ud over vores fokus på hvad den anden skal gøre og give os samt tøjle vores dybe trang til at modtage og få hullerne (sårene) fyldt ud - og i stedet give kærlighed. Så bægeret kan fyldes i en proces, hvor begge parter både drikker og fylder i - på skift eller samtidigt. Når begge parter ser dette billede, forsvinder samtidig frygten for at bægeret skulle blive tomt og at der ikke skulle være nok til dem selv. Med dette billede i sindet bliver det både nemmere at give og at give slip.

En kognitiv model?

Charlotte beskriver reaktionen ud fra en fast model, hvor 1. vi oplever at kærligheden (inkl. afvisning og kontaktbrud, tænker jeg) forsvinder, 2. vi ændrer oplevelse af og vores syn på den anden (inkl. perceptionen af sig selv og feltet, vil jeg hævde), 3. vi mærker et skift i vores følelser (og state inkl. fysiologi vil jeg mene), 4. dine fastlåste adfærd (inkl. vaner/reaktionsmønstre, oplever jeg) trigges, 5. du opnår (endnu en) bekræftelse af dig selv (skemata, tænker jeg).

En enkel forklaring du måske også genkender i KAT = den kognitive terapi (den kognitive diamant / SFTAK = Situation, Følelser, Tanker, Adfærd og Konsekvens inkl. automatiske tanker, basale antagelser/leveregler og kerneantagelser/skemata).

Du kan læse mere om kærlighed i Charlotte Fruergaards bog Det handler om Kærlighed... fra forlaget Magnolia Press.

Min erfaring som parterapeut og ErhvervsCoach

Ovenstående mønstre ser jeg dagligt i min praksis som parterapeut. Men i princippet problemstillinger vi tager med os over alt gennem livet - hjemme som på arbejde. Problemstillinger der i lavpraksis tager udgangspunkt i, om vi som mennesker sender og modtager på vores foretrukne frekvens (fx Kærlighedens Fem Sprog, Gary Chapman) og om vi føler os set, hørt, taget alvorligt og anerkendt. Sker det ikke vil det i princippet kunne trigge gamle følelser og reaktionsmønstre (stimulus-respons). Problemstillinger jeg ligeledes ser gentaget og også arbejder professionelt med i erhvervslivet, som relationel coach og som proceskonsulent indenfor ledelse, samarbejde og kommunikation.

Hvad nu

I kan også læse mere om kærlighed, parforhold og parterapi på www.parterapi-parterapeut.dk. Ønsker I parrådgivning eller en konsultation i parterapi, så ring 6166 1900.

Hvis du kan lide denne artikel, er du velkommen til at dele den via Share nedenfor. Ønsker du at blive tilmeldt bloggen/nyhedsbrevet og at modtage besked når der er nye artikler og værktøjer på bloggen, kan du sende en mail. Du kan også følge med på www.facebook.com/parterapi.parterapeut.

Kasper Larsen
Coach, psykoterapeut, sexolog, familie- og parterapeut i København Valby
Copyright© Kasper Larsen, 2014. All rights reserved.

Nyhedsbreve kan afmeldes ved at sende en
mail med 'Afmeld nyhedsbrev' i header'en.



  • Comments(0)//blog.parterapi-parterapeut.dk/#post23