Blog | Parforhold | Parterapi-parterapeut.dk

Blog | Parforhold | Parterapi-parterapeut.dk

Værktøjer, artikler og blog om parforhold, kærlighed, samliv, sexliv, parterapi ...


Det handler om relationer ... relationen er din læremester ©
Blog med inspiration til parforholdet og ægteskabet - bliv klogere på parforholdets psykologi.

Bloggen omhandler relationer, samliv, kærlighed, sexliv, parforhold, parterapi og familieterapi.
På bloggen publiceres der jævnligt gratis artikler, nyheder, værktøjer og tips m.v.
Få hyppigere og mindre opdateringer via Twitter, Pinterest, Instagram og Facebook.
Du kan share, RSS'e og tilmelde dig pr. mail, så bliver du informeret når der kommer nyt.
Du kan ligeledes invitere din partner/andre til at følge bloggen, det er gratis og anonymt.

Kasper Larsen, cert. coach og exam. psykoterapeut cert. med speciale i parterapi
Efteruddannet som sexolog, familieterapeut, alkoholbehandler, mentor, supervisor og konsulent
Specialisering i problemløsning, kommunikation, relationer, parforhold, samliv, sexliv og utroskab
25 års erfaring med relationelle og psykologiske krise-, sorg-, udviklings- og forandringsprocesser
Læs mere om psykoterapi og parterapi i København Valby på www.parterapi-parterapeut.dk

Kærlighedens 5 sprog / Parforhold / Parterapi

ParterapiPosted by Familie- og parterapeut Kasper Larsen 2015-09-27 13:57

Førstehjælp til parforholdet > Kærlighedens sprog > 5 tips til parforholdet

• Hvornår føler du dig elsket og værdsat?
• Hvad er dit og din partners kærlighedssprog?
• Hvad er kærlighedens fem sprog?

• Læs om parterapi og kærlighedens 5 sprog
• Få gratis test og guide til kærlighedens 5 sprog
• Se hvordan i med 36 sørgsmål kan blive forelsket igen


Gratis værktøjskasse til parforholdet ved parterapi

Nedenfor finder du kærlighedens 5 sprog, der kan redde, sikre og udvikle parforholdet samt styrke kærligheden, værdsættelsen og intimiteten.

De fem værktøjer kan både anvendes forebyggende og behandlende i forhold til jeres parterapi hos Parterapi-parterapeut.dk samt jeres egen proces derhjemme.

Denne værktøjskasse er samtidig tredje kapitel i den eBog, I gratis får med på rejsen ved Parterapi-parterapeut.dk's Koncept i parterapi eller ved ved køb af et Par-tjek.

Kærlighedens fem sprog

Du kender det sikkert godt. Et eller andet sted føler du dig sikker på at din kæreste, partner eller ægtefælde stadig elsker dig, men du mangler at høre det. Eller rettere, du mangler ikke bare at høre det. Du savner inderligt den oplevede følelse af at være elsket og værdsat samt unik og eksklusiv, som det giver dig at høre det på din måde og at modtage selve bekræftelsen i budskabet. Det er et af de største og hyppigste anker, jeg som parterapeut hører i parterapien.

Det er sjældent et problem for de nyforelskede, for de sender budskabet konstant og på alle frekvenser. Aller former for opmærksomhed og alle former for måder at sige det på. Med ord, gaver, gerninger, kærtegn og prioriteret kvalitetstid. Men så snart at forelskelsen ebber ud og venskabet i parforholdet begynder at spille en større rolle, falder vi af på den. Ikke bare i hyppighed og intensitet, men også i måden vi sender vort kærlighedsbudskab på.

Mange fortæller mig således i parterapien, at de ikke føler sig elsket, at de savner gnisten og at det nu kun er deres commitment eller børnene, der holder dem sammen. Det betyder at kærlighedens batteri drænes, at der bliver mindre at give af og at der trækkes veksler på følelsernes konto. Kærlighed handler om at give og at modtage. Så når det ikke sker, er der pludselig to der har mindre at give af og to der har mindre lyst til at give. På den måde opstår der hurtigt en negativ spiral. Det går ligeledes udover ønsket om at lytte til hinanden og dermed typisk også åbenheden og tilliden.

Det gode ved spiralen er, at den er ekstrem nem og hurtig at vende. Det kræver blot at parterne igen at begynde at sende kærlighedens budskab på den rigtige frekvens. Men du er først nød til at kende din egen og partnerens kærlighedsfrekvens.

Gary D. Champman's forskning og kærlighedens sprog

Ifølge Gary D. Chapman's undersøgelser findes der fem primære kærlighedssprog. Det svarer præcis til de frekvenser vi både sender og modtager på, når vi vil afsende eller modtage budskabet om at være elsket og værdsat. Vi har nemlig en tendens til at sende på den samme frekvens, som vi ønsker at modtage på. Problemet er så, hvis det ikke er den samme frekvens som din partners, så vil I ikke kunne afsende og modtage kærlighedens budskaber effektivt nok. Med tid, er der således risiko for at I taler forbi hinanden og ikke føler jer elsket. Det er uanset, hvor højt I råber eller hvor ofte i sender på frekvensen. Det svarer i praksis til at I taler to forskellige sprog. På linje med at den ene taler afrikansk og den anden russisk.

Gennem parterapien har jeg som parterapeut erfaring for, at vi typisk har et primært og et sekundært kærlighedssprog. Nogle har også et tertiært eller flere og lavere prioriterede kærlighedssprog. Men både forståelsen og styrken af budskabet aftager, jo længere ned i hierarkiet af kærlighedssprogene du kommer, når du sender dit kærlighedsbudskab. Du eller din partner kan selvfølgelig også have sin helt egen version eller et mix af de fem forskellige kærlighedssprog. Konceptet om de fem kærlighedssprog, skal derfor først og fremmest bruges til at øge bevidstheden og dernæst som inspiration til at finde kærlighedssproget i lige netop jeres parforhold.

Hvordan finder jeg kærlighedens 5 sprog

Hvis du vil finde frem til dit (eller din partners) kærlighedssprog, kan du spørge:
Hvornår føler du (din partner) dig (sig) virkelig elsket og værdsat?
Søge efter konkrete minder og eksempler på hvad det er, der skaber denne indre oplevelse af at være unik, speciel, eksklusiv, elsket, værdsat og påskønnet.

Hvad har du (din partner) oftest bedt din partner (dig) om?
Det er sandsynligvis det, der vil få dig til at føle dig mest elsket.

Hvad sårer dig (din partner) dybest af det, din partner (du) gør eller undlader at gøre?
Det modsatte af det der sårer dig mest, er sandsynligvis dit kærlighedssprog.

Hvordan giver du (din partner) selv udtryk for din (sin) kærlighed til din partner (dig)?
Det viser sandsynligvis, hvordan du selv vil føle dig mest elsket.

Står det ikke allerede klart, så kan I lade jer inspirere af nedenstående beskrivelser af Gary D. Chapman's fem kærlighedssprog eller ringe og booke en konsultation i parterapi. Nederst findes også en gratis test.

Kærlighedens 5 sprog

Ifølge Gary D Chapman er kærlighedens fem mest almindelige sprog:

• Ros og bekræftende, kærlige og anerkendende ord
• Kærlige gerninger, services og tjenester
• Store som små gaver og erkendtligheder
• Kvalitets tid og prioritering
• Berøring, fysisk kontakt og sex

Med udgangspunkt i erfaring fra min egen praksis i parterapi, gennemgås nedenfor de fem kærlighedssprog. Når du læser afsnittene, kan du samtidig mærke efter, hvor meget det er dit eller partnerens kærlighedssprog samt lade dig inspirere til hvordan du kan anvende og udvikle kærlighedssproget. Læs gerne denne artikel med din partner og suppler med en god dialog om jeres kærlighedssprog i parterapien såvel som hjemme.

• Ros og bekræftende, kærlige og anerkendende ord

Anerkendelse kan både gå på det fysiske og udseendet, det personlige (personlighed, karaktertræk, sind, sjæl, ånd, temperament, energi, værdier, holdninger, normer etc.), det sociale, kompetencer, intentioner, væremåde, udtryk, stemme, adfærd, handlinger og gerninger, indsats og resultater. Det er godt at være konkret og nogle af de sætninger der typisk går rent ind, er: ”Jeg anerkender dig for...” og ”Jeg er stolt af...”. Og de gange vi er i underskud for anerkendelse, kan vi sågar selv bede om den: ”Vil du anerkende mig for...?”. Snyd ikke dig selv og gør ikke dig selv til et offer – gå efter det du ønsker og det der gør dig glad. Det hjælper også din partner til, at forstå dig og hvad din partner kan gøre for at gælde dig. Her som ved de andre punkter, handler parterapien ikke kun om at udrede kærlighedssproget, men også de forviklinger vi kan have med os fra tidligere i livet. Nogle er måske slet ikke vandt til at modtage og give kærlige ord. Andre igen, er måske vandt til et helt andet sprogbrug. I parterapien, hjælper jeg således mange par til at finde det rette sprog og at sætte de rette ord på det de mærker, føler, tænker og ønsker.

• Kærlige gerninger, services og tjenester

Det kan være små som store ting, der viser at du tænker på og kerer dig om partneren. Lige fra at gå ned med skraldet til større projekter, som partneren måske aldrig selv har haft tid og overskud til. Det kan også være praktiske ting, som at lappe en cykel. Eller mere romantiske ting, som at give en massage. Det kan ligeledes være at give partneren en friaften eller at passe børnene en hel weekend. Kærlige gerninger kan også være små services i dagligdagen, som at lave en kop kaffe eller et karbad til partneren. Overrask hinanden! Som ovenfor, snyd ikke dig selv og gør ikke dig selv til et offer – bed om det du ønsker og det der gør dig glad. Glæden og de kærlige gerninger smitter!

• Store som små gaver og erkendtligheder

Gaver handler ikke om størrelse eller pris, men om omtanke og signalværdi. Det kan være alt fra en blomst du har fundet i skoven og som minder om din partner; noget du selv har lavet og gjort dig ulejlighed med; en helt speciel gave du har rejst langt for at hente; noget dyrt og kært du længe har gået og sparet op til eller arbejdet over for at få råd til. Det handler dog sjældent om selve gaven, men om det at gaven er et håndgribeligt bevis på at du tænker på, værdsætter og holder din partner i hjertet. Dels i form af det du selv har lagt i gaven, dels i form af den glæde og betydning du forestiller dig at gaven vil have for din partner og dels i form af den gælde du selv forventer at opleve ved at give gave. Igen, kærlighed handler om at give. Og, som ved de andre fem kærlighedssprog, husk at sige tak! Tak er et enkelt og gratis ord, der hænger snært sammen med taknemmelighed og glæde. Det lille ord er således en af hovedvejene til lykke samtidig med at det ofte foranlediger et 'selv tak' og et gensidigt smil. Der både heler, opbygger og styrker kærligheden og relationen.

• Kvalitets tid og prioritering

Tid til partneren handler sjælden om kvantitet og oftere om kvalitet. Det handler således ikke om, at du skal sidde lårene af partneren. Tid handler i virkeligheden oftere om, at du viser at du prioriterer din partner samt at du prioritere at bruge din kostbare tid på din partner – tid er nemlig en vigtig ressource, der aldrig kommer tilbage. Du viser på den måde, at partneren er din tid værd og at partneren er mere værd end så meget andet, som du kan bruge din tid på. I sidste ende viser du således også, at tid med din partner, i det mindste af og til, er mere værd end dine personlige prioriteter. For nogle handler kvalitet om øjenkontakt og dybe samtaler. For andre handler kvalitet om udelt opmærksomhed og lytning. For andre igen, handler kvalitet om at lave noget sjovt, aktivt eller udviklende sammen.

• Berøring, fysisk kontakt og sex

Berøring er ikke bare rart, beroligende, forbindende og helende, det er også bekræftende. En bekræftelse af kroppen, kærligheden, relationen og tilknytningen. Det er jo ikke hvem som helst vi rører ved og der er stor forskel på hvordan vi rører ved andre. Så du sender et stor og anerkendende kærlighedsbudskab, når du rør ved din partner. Det kan i praksis være alt fra en hånd på skulderen, at sidde sammen i sofaen, at holde i hånd på gaden, at ae og kærtegne, at give et kram, at ligge i ske, at kysse, at danse tæt eller at have sex sammen. Berøring udløser en masse lykkehormoner (oxytocin), som skaber velvære og forbundethed hos begge parter. Så berøring er ikke kun et kærlighedssprog, det er generelt set lykkeskabende. Fysisk kontakt handler i høj grad også om præferencer og grænser. Der kan ske mange ting (fx grounding, overføring, modoverføring eller modstand), når vi rører ved hinanden. Det at røre ved hinanden er også meget intimt og sårbart samtidig med at det involverer både tilnærmelser og afvisninger. Det og seksualitet er derfor ofte områder, der let kan gå i kludder. Andre gange er en af parterne måske slet ikke vant til berøring. Derfor hjælper jeg på dette område mange par gennem parterapi og sexologisk samtaleterapi, til ikke bare at finde deres kærlighedssprog, men også at finde ud af hvordan de gerne vil berøre og berøres inkl. tilnærmelser, grænsesætning og afvisning.

Parterapi og kærlighedens 5 sprog

I kan læse mere om kærlighedens sprog nedenfor, hvor I også finder en gratis test. I er også velkomne til at booke en konsultation i parterapi med henblik på afklaring af kærlighedens fem sprog. Der kan også være andre årsager til, at I taler forbi hinanden, som fx jeres personprofil. Og handler det mere om kommunikation, kan I læse mere om sprogtips, sprogmodel og klarhed.

Læs mere om kærlighedens 5 sprog

Engelsk - Gary D. Chapman's The 5 Love Languages:
www.amazon.com/The-Love-Languages-Secret-Lasts/dp/080241270X
Words of affirmation, Acts of service, Receiving gifts, Quality time and Physical thouch.

Dansk - Gary D. Chapman's Kærlighedens 5 sprog:
www.saxo.com/dk/kaerlighedens-5-sprog_gary-chapman_indbundet_9788756461283
Anerkendende ord, Kærlige gerninger, Modtage gaver, Kvalitets tid og Fysisk berøring.

Test dit kærlighedssprog

På nedenstående link finde du en lille test, hvormed du kan få et vink om dit kærlighedssprog. Det er som parterapeut ikke mit indtryk at testen, denne artikel eller parterapien kan stå alene, men at resultaterne høstes gennem et samarbejde omkring alle tre punkter.

Test dit kærlighedssprog gratis:
http://xn--krlighedssprog-0ib.dk/kaerlighedssprog/test-dit-kaerlighedssprog/

De 36 spørgsmål der kan gøre forelsket

I forlængelse af kærlighedens 5 spørgsmål, findes der også de 36 spørgsmål der kan gøre dig forelsket igen, genskabe gnisten, forstærke nærheden og styrke kærligheden. Det lyder måske tosset, men de 36 spørgsmål kan virkelig gøre dig forelsket. Og det er ikke det rene opspind. De 36 spørgsmål er baseret på Arthur Arons forskning og øvelsen består af to opgaver. På Parterapi-parterapeut.dk's hjemmeside under Parforholdstest, findes de 36 spørgsmål sammen med en række andre værktøjer til parforholdet og parterapien som fx persontest, personprofiler, parforholdstest m.v.

Af Parterapi-parterapeut.dk
I enhver krise er der en mulighed og en læring.
Parterapi-parterapeut.dk i København hjælper med at gøre snublesten til trædesten.

Konsultation i parterapi

I kan læse mere om parterapi på www.parterapi-parterapeut.dk.
Eller booke konsultationstid til par-tjek eller parterapi på tlf. 61661900.
Hvis du kan lide denne artikel/blog, kan du dele via Share nedenfor
eller at forwarde linket: blog.parterapi-parterapeut.dk/#post45.
Er du ikke selv på denne blok, kan du sende en besked.
Eller at RSS’e via ikonet nederst i kolonnen til højre.

Tips til parforholdet og kærligheden

Du kan også følge med på www.facebook.com/parterapi.parterapeut
Eller www.twitter.com/Parterapeuten
Eller http://plus.google.com/115591983982998045497
Eller www.pinterest.com/parterapi
Eller www.instagram.com/parterapi

Flere relaterede artikler og værktøjer på blog om parforhold og parterapi

6 skilsmissefaktorer
7 gyldne regler for parforholdet
5 sprog i kærlighedens parforhold (denne artikel)
3 grunpiller i kærlighedens geometri
2 øvelser og seskogtredive spørgsmål
12 gratis test og værktøjer til parforholdet

Relaterede links

#parterapi
#partjek
#koncept
#couplestherapy
#alkohol
#voksnebørnafalkoholikere
#depression
#utroskab
#skilsmisse
#sorg
#accessbars
#sexolog
#imagoterapi
#parrådgivning
#familieterapi
#parterapeut
#skype
#akut
#kontakt

Kasper Larsen
Coach, psykoterapeut, sexolog, familie- og parterapeut i København Valby
Copyright© Kasper Larsen, 2015. All rights reserved.

Nyhedsbreve kan afmeldes ved at sende en
mail med 'Afmeld nyhedsbrev' i header'en.



  • Comments(0)//blog.parterapi-parterapeut.dk/#post45