Blog | Parforhold | Parterapi-parterapeut.dk

Skilsmisseindikatorer / Parforhold / Parterapi

Førstehjælp til parforholdet > Advarselslamper > 6 tips til parforholdet

• Kan man forudsige skilsmisse?
• Hvad er de største grunde og hyppigste årsager til skilsmisse?
• Hvordan kan man hurtigt afhjælpe kritiske parforholdsproblemer?
• Hvordan undgår og forebygger man problemer i parforholdet?

• Hvad er John Gottman's teorier i forhold til kærligheden og parterapien?
• Hvad er The Masters and Disasters of Relationships?
• Hvad er det mest almindelige Divorce Predictors?
• Hvad er The Four Horsemen of the Apocalypse?

Gratis værktøjskasse til parforholdet ved parterapi

Nedenfor finder du de fire faktorer, der sammen med en overvægt af negativitet og mangelfulde reparationsforsøg med 90% kan forudsige skilsmisse, hvis der ikke sættes ind med parterapi.

De seks advarselslamper kan både anvendes forebyggende og behandlende i forhold til jeres parterapi hos Parterapi-parterapeut.dk samt jeres egen proces derhjemme.

Denne værktøjskasse er samtidig første kapitel i den eBog, I gratis får med på rejsen ved Parterapi-parterapeut.dk's Koncept i parterapi eller ved ved køb af et Par-tjek.

De fire apokalyptiske ryttere / De fire skilsmisseindikatorer

Ifølge Dr. John Mordechai Gottman, er der fire ting man skal undgå i parforholdet:

• Kritik (at gå efter manden frem for bolden)
• Foragt (nedgørelse og disrespekt)
• Forsvar (undvigelser og modangreb)
• Muren (hårdknuder, afvisning og tavshed)

John Gottman går så langt, at han kalder dem for de fire apokalyptiske ryttere (The Four Horsemen of the Apocalypse) og de fire skilsmisseindikatorer (divorce predictors).

I John Gottman's research er der overordnet stillet to spørgsmål: 1) Hvad skaber et tilfredsstillende ægteskab? 2) Hvad er indikatorerne for skilsmisse? Det har resulteret i de fire punkter.

Alle parforhold kan en gang i mellem opleve nogle af ovenstående faktorer, men ved en overvægt af negative erfaringer og følelser (Negative Sentiment Override / NSO) samt en mangel effektive reparationsforsøg (Repair Attempts), mener John Gottman at der er ca. 90% sandsynlighed for skilsmisse. Som parterapeut ser jeg tilsvarende evidens i min egen parterapeutiske praksis, hvor jeg typisk benytter skilsmisseindikatorerne som advarselslamper for usundhed og dysfunktion i parforholdet i forbindelse med parterapien.

Det er desværre ofte sådan, at trækkes der et minus på følelsernes konto eller kommer der et hak i parforholdets lak, skal der typisk fem plusser på kontoen, før den går i nul igen. Hvis kontoen først er gået i minus (Negative Sentiment Override / NSO), handler det om at standse ulykken og at modvirke at underskuddet stiger yderligere samt at yde livreddende førstehjælp til parforholdet. Samtidig skal der arbejdes intensivt for at skabe et overskud (Positive Sentiment Override / PSO). Overskud er vigtigt, for jo større overskuddet er, jo mere er der at stå imod med under svære tider samtidig med at det giver flere muligheder, større velvære, tolerence og fleksibilitet.

Min erfaring som parterapeut er, at man kan se de fire faktorer som et barometer. For de optræder typisk i den rækkefølge de er angivet i ovenfor. Jeg har derfor med udgangspunkt i erfaring fra min egen parterapeutisk praksis, beskrevet Gottman's fire faktorer, ud fra modellem: 1) Hvori består problemet? og 2) Hvad er modgiften? Barometeret kan således bruges, som opfølgning på et Par-tjek, under forløb i parterapi og til selv at målrette indsatsen for at redde parforholdet.

Fra erfaring fra egen praksis i parterapi, kan jeg sige at værktøjerne virker og at det aldrig er for sent at redde parforholdet, ægteskabet og familien, hvis I blot er commitede til processen samt parate, fokuserede og arbejdsomme. Som parterapeut er det min devise, at det er handling der skaber forvandling.

• Kritik

Problemet:

Kritik stammer ofte fra et engagement i og en overfokusering på det negative, det der mangler og det der ikke virker samt den andens fejl. Uhensigtsmæssig kritik handler om personlig kritik og skyldspålæggelse inkl. anklager, beklagelser og bebrejdelser i du-sprog (du-dig-spillet og projektioner), generaliseringer som fx Du ...aldrig og Du ...altid og karaktermord (adfærd der generaliseres og gøres til et personlighedstræk eller en diagnose).
For nogle kan det ligefrem være et karaktertræk at være kritisk og for andre er det at være anerkendende. Ofte finder par sammen hvor den ene er kritisk og den anden anerkendende. Det kan være en god dynamik, men svært når begge er kritiske. Omvendt, hvis begge er anerkendende, kan det være svært at konfrontere problemerne.

Modgiften:

Misforstå det ikke. Der er ikke noget galt med feedback samt kærlig, konstruktiv og konkret kritik, der går på adfærden i stedet for personen. Det er livsnødvendigt for et godt parforhold. Det handler om at gå efter bolden og ikke manden samt at lytte, anerkende og at tage medansvar – at foretage en ansvarsfordeling, hvor I hver især tager jeres del af ansvaret.
En væsentlige modgift, er at styrke fokuseringen det positive, det der er og det der allerede virker samt at styrke anerkendelse og taknemmelighed. Ressourcerne og mulighederne. I parterapien træner vi bl.a. feedback-modeller, problemformulering, kommunikation, positiv reformulering, udtryk af ønsker, bracketing (at sætte i parentes og at rumme), lytning, opmærksomhed, affektregulering, mentalisering, spørgeteknik, forventningsafstemning, forhandling, beslutningstagen og anerkende dialog.

• Foragt

Problemet:

Foragt ses ofte i forbindelse med kritik og udtrykkes typisk ved ord, fysiologi, kropssprog eller handling. Nogle af de klassiske eksempler jeg ofte ser i parterapien er fx omvendte piedestaler, overlegenhed, selvhævdelse, one up, kynisme, sarkasme, nedgørelser, ringeagt, disrespekt, fornærmelser, hån, spot, latterliggørelse, fordømmelser, kassetænkning, domme, diagnoser, naming, name-calling, blaming, eye-rolling, snerren og væmmelse.
Problemet med foragt er, at det ofte er ubevidst og typisk føre til væmmelse – og med væmmelse er det næsten umuligt at kommunikere og at løse problemer. Så foragt fører ofte blot til endnu mere konflikt end forsoning. Et særligt ansigt af foragt er selvfølgelig krigeriskhed. Krigeriskhed har typisk også et aspekt af konkurrence, provokation eller trussel (modsat konsekvens).

Modgiften:

Foragt stammer ofte fra slumrende negative tanker og utilfredshed omkring partneren. Noget undertrygt og uafsluttet. Undersøg derfor tankerne og de bagvedliggende ønsker, så de kan vendes til noget konkret og operationelt, der kan udtrykkes, be-/afkræftes og handles på.
Den væsentlige modgift er i sidste ende rummelighed, tolerance, largeness og anerkendelse. Mind jer selv om, at I er et par og at I inderst inde elsker hinanden. Eller at I det mindste en gang elskede hinanden og i hvert fald mere end I gør i dag. At I er kærlige og sårbare mennesker og ikke fjender eller uhyrer. Tænk på at I er et team og i samme båd. Og inderst inde begge søger kærligheden.
Prøv at se på og tal til hinanden som statsmænd. Forsøg at finde nå-knappen og tryk på den, i stedet for at lade jer rive med eller at give igen, hvis det er kommet til krigeriskhed. Det kan også hjælpe, at se på partneren som et såret væsen i en dårlig ressourcefuld tilstand, i stedet for at fokusere på vreden og det nedladende.

• Forsvar

Problemet:

Kritik og foragt leder typisk til (selv)forsvar. Forsvar viser sig ofte som ukonstruktiv og defensiv (bevidste som ubevidste) adfærd og kommunikation i forhold til kritik (inkl. anklager og angreb) og foragt. Det kan være reel kritik eller opfattet kritik. Afhængig hvor sensitiv og sårbar, man er overfor kritik.
Forsvar optræder typisk i form af forklaringer, justifikationer, ratificeringer, undskyldninger, undvigelser, benægtelser, modspørgsmål, akutte problemer med at høre, midlertidige hukommelsessvigt, selektiv hukommelse, pludselig mangel på forståelse / kognitive evner, gråd, flæben, vredesudbrud, raseriudbrud, hysteri og (mod)angreb inkl. (selv)retfærdig harme, offer/hjælper/krænger-roller (Karpman's Drama Triangel) samt roller som over-/underhund og det uskyldige offer eller den uvidende krænker.
Strengt taget er er et forsvar en måde, hvormed vi undgår at tage ansvar på – og hvis skyld er det så? Det var ikke mig – bliver hurtigt til, hvem var det så – som så bliver til, at det var dig. Så uanset om forsvaret (bevidst som ubevidst) er ment som en bebrejdelse eller en dadlen af partneren, vil det typisk blive opfattet sådan. Så i diskussioner får et forsvar reelt set en funktion som et angreb eller modangreb. Det er også derfor at diskussionerne eskalerer og bliver endeløse, når en af parterne forsvarer sig. I praksis svarer det til den negative spiral omkring de endeløse hvorfor-fordi-diskussioner. Så jo mere den ene forklarer og forsvarer sig, jo mere og jo hårdere kører den anden på med sine spørgsmål eller kritik og foragt.

Modgiften:

Lyt i stedet til din partners kritik (ikke mindst til selve ordene såvel som følelserne og ønsket bag), tag din del af ansvaret (for din adfærd og kommunikation), anerkend din partner og spørg, hvad din partner i stedet ønsker sig af dig.
Omvendt, registrerer du at din partner forsvarer sig, så tænk over, lyt til, spørg ind til hvordan det kan være at din partner har brug for det. Bliv samtidig klogere på, hvad det var i din kommunikation, som fik det til at lyde som kritik, anklage, angreb eller foragt. Så bliver I begge klogere og kan modvirke det fremover.
Nogle gange kan et forsvar også være et skævt forsøg på at forklare den positive hensigt eller værdierne bag den kritiserede adfærd eller prioritering. Det kan være fristende, men lad hellere helt være. For i starten kommer det blot til at lyde og fungere som et forsvar. Så vent heller til, at I har lært nye og mere avancerede sprogmønstre og teknikker i parterapien.

• Muren

Problemet:

Barske opstart på diskussionerne inkl. kritik og foragt, leder typisk til forsvar (de første tre af de apokalyptiske ryttere) – som så leder til endnu mere foragt og forsvar. Det er der ingen der kan holde til i længden og til sidst er der en af parterne, som sætter Muren op (det sidste forsvar og den sidste af de fire apokalyptiske ryttere) – inden man bliver mere permanent overvælde af sammenstødene og den gentagende negative stemning (Negative Sentiment Override / NSO). Det er det som Gottman kalder Stonewalling og det som jeg kalder for Muren eller Hårdknuder.
Forsvaret kan være være psykologisk (emotionel og/eller mental tilbagetrækning inkl. at man midlertidigt lukker af for kommunikation, sanser og følelser eller fokuserer på noget helt andet) eller fysisk (man går, arbejder over, kommer sent hjem, lader sig optage af fritidsinteresser, går i seng på forskudte tidspunkter, forsvinder i skærmen ...). Det kan også eksemplificeres ved den kolde skulder, den dybe tavshed eller den store afstand. For nogle par går der således op til flere dage med afstand, tavshed, kulde og lidelse.
Stonewalling inkluderer desuden overload, overflow, monotome gentagelser af ytringer, mumlen, sparsommelige eller vage svar, modspørgsmål, direkte nægten af at svare på spørgsmål, kommunikationsnedbrud, emneskift, afskærmning (deflektion) samt forsøg på selvberoligelse, selvbeherskelse, selvkontrol, selvafledning, selvbedøvelse og selvmedicinering (mad, sukker, tv, spil, pc, mobil, tablet, alkohol, medicin, sex, utroskab...).

Modgiften:

Modgiften består af selvindsigt, indsigt i partneren og kalibrering på tegnene for muren samt timeout og genoptagelse af lytning, dialog, mentalisering, taknemmelighed og anerkendelse.
Kort sagt, handler parterapien her om behovsafklaring, indsigt, ligeværd, gensidig styrkelse af magtbalancen og grænsesætning; om at undgå overload og at finde effektive reparationsforsøg/-metoder (repair attempts); at finde midlertidige løsninger lige når det sker samt at udvikle mere langsigtede strategier for samspil i vanskelige situationer.
Lige når parterne står midt i det, kan parterapien handle om impuls- og selvkontrol (at tælle til ti / nå-knappen), stress- og harm-reduction. Mere langsigtet kan det handle om afklaring omkring værdier, normer, samspil og kommunikation.

Af Parterapi-parterapeut.dk
I enhver krise er der en mulighed og en læring.
Parterapi-parterapeut.dk i København hjælper med at gøre snublesten til trædesten.

Send parforholdet til et Par-tjek

Er du interesseret i at vide mere og at lære mere om jeres parforhold, er du velkommen til at booke et Par-tjek. Her får du også den specialudviklede parforholdstest samt eBogen, som ovenstående er et uddrag af. Læs mere om Par-tjek. Værktøjerne indgår også i Koncept for parterapi.

Konsultation i parterapi

I kan læse mere om parterapi på www.parterapi-parterapeut.dk.
Eller booke konsultationstid til parterapi tlf. 6166 1900.
Hvis du kan lide denne artikel/blog, kan du dele via Share nedenfor
eller at forwarde linket: blog.parterapi-parterapeut.dk/#post46.
Er du ikke selv på denne blok, kan du sende en besked.
Eller at RSS’e via ikonet nederst i kolonnen til højre.

Tips til parforholdet og kærligheden

Du kan også følge med på www.facebook.com/parterapi.parterapeut
Eller www.twitter.com/Parterapeuten
Eller http://plus.google.com/115591983982998045497
Eller www.pinterest.com/parterapi
Eller www.instagram.com/parterapi

Konsultation omkring skilsmisse

Hvis I er kommet så langt at overvejer skilsmisse, så læs her.

Flere relaterede artikler og værktøjer på blog om parforhold og parterapi

6 skilsmissefaktorer (denne artikel)
7 gyldne regler for parforholdet
5 sprog i kærlighedens parforhold
3 grunpiller i kærlighedens geometri
2 øvelser og seskogtredive spørgsmål
12 gratis test og værktøjer til parforholdet

Relaterede links om parterapi

#parterapi
#partjek
#koncept
#couplestherapy
#alkohol
#voksnebørnafalkoholikere
#depression
#utroskab
#skilsmisse
#sorg
#accessbars
#sexolog
#imagoterapi
#parrådgivning
#familieterapi
#parterapeut
#skype
#akut
#kontakt

Kasper Larsen
Coach, psykoterapeut, sexolog, familie- og parterapeut i København Valby
Copyright© Kasper Larsen, 2015. All rights reserved.

Nyhedsbreve kan afmeldes ved at sende en
mail med 'Afmeld nyhedsbrev' i header'en.

• Comments(0)//blog.parterapi-parterapeut.dk/#post46