Skilsmisseindikatorer / Parforhold / Parterapi
ParterapiPosted by Familie- og parterapeut Kasper Larsen 2015-10-02 19:21Førstehjælp til parforholdet > Advarselslamper > 6 tips til parforholdet
• Kan man forudsige skilsmisse?
• Hvad er de største grunde og hyppigste årsager til skilsmisse?
• Hvordan kan man hurtigt afhjælpe kritiske parforholdsproblemer?
• Hvordan undgår og forebygger man problemer i parforholdet?
• Hvad er John Gottman's teorier i forhold til kærligheden og parterapien?
• Hvad er The Masters and Disasters
of Relationships?
• Hvad er det mest almindelige Divorce Predictors?
• Hvad er The Four Horsemen of the Apocalypse?
Gratis værktøjskasse til parforholdet ved parterapi
Nedenfor finder du de fire faktorer, der sammen med en overvægt af negativitet og mangelfulde reparationsforsøg med 90% kan forudsige skilsmisse, hvis der ikke sættes ind med parterapi.
De seks advarselslamper kan både anvendes forebyggende og behandlende i forhold til jeres parterapi hos Parterapi-parterapeut.dk samt jeres egen proces derhjemme.
Denne værktøjskasse er samtidig første kapitel i den eBog, I gratis får med på rejsen ved Parterapi-parterapeut.dk's Koncept i parterapi eller ved ved køb af et Par-tjek.
De fire
apokalyptiske ryttere / De fire skilsmisseindikatorer
Ifølge Dr. John Mordechai Gottman, er
der fire ting man skal undgå i parforholdet:
• Kritik (at gå efter manden frem
for bolden)
• Foragt (nedgørelse og
disrespekt)
• Forsvar (undvigelser
og modangreb)
• Muren (hårdknuder, afvisning og
tavshed)
John Gottman
går så langt, at han kalder dem for de fire apokalyptiske ryttere
(The Four Horsemen of the Apocalypse) og de fire
skilsmisseindikatorer (divorce predictors).
I
John Gottman's research er der overordnet stillet to
spørgsmål: 1) Hvad skaber et tilfredsstillende ægteskab? 2) Hvad
er indikatorerne for skilsmisse? Det har resulteret i de fire punkter.
Alle parforhold kan en
gang i mellem opleve nogle af ovenstående faktorer, men ved en overvægt af negative erfaringer og følelser (Negative Sentiment Override / NSO) samt en mangel effektive
reparationsforsøg (Repair Attempts), mener John Gottman
at der er ca. 90% sandsynlighed for skilsmisse. Som parterapeut ser
jeg tilsvarende evidens i min egen parterapeutiske praksis, hvor jeg
typisk benytter skilsmisseindikatorerne som advarselslamper for
usundhed og dysfunktion i parforholdet i forbindelse med parterapien.
Det er desværre ofte
sådan, at trækkes der et minus på følelsernes konto eller kommer
der et hak i parforholdets lak, skal der typisk fem plusser på
kontoen, før den går i nul igen. Hvis kontoen først er gået i
minus (Negative Sentiment Override / NSO), handler det om at standse
ulykken og at modvirke at underskuddet stiger yderligere samt at yde
livreddende førstehjælp til parforholdet. Samtidig skal der
arbejdes intensivt for at skabe et overskud (Positive Sentiment
Override / PSO). Overskud er vigtigt, for jo større overskuddet er,
jo mere er der at stå imod med under svære tider samtidig med at
det giver flere muligheder, større velvære, tolerence og fleksibilitet.
Min erfaring som
parterapeut er, at man kan se de fire faktorer som et barometer. For
de optræder typisk i den rækkefølge de er angivet i ovenfor. Jeg
har derfor med udgangspunkt i erfaring fra min egen parterapeutisk
praksis, beskrevet Gottman's fire faktorer, ud fra modellem: 1) Hvori består problemet? og 2) Hvad er modgiften? Barometeret kan
således bruges, som opfølgning på et Par-tjek, under forløb
i parterapi og til selv at målrette indsatsen for at redde
parforholdet.
Fra erfaring fra egen
praksis i parterapi, kan jeg sige at værktøjerne virker og at det aldrig er for sent
at redde parforholdet, ægteskabet og familien, hvis I blot er
commitede til processen samt parate, fokuserede og arbejdsomme. Som
parterapeut er det min devise, at det er handling der skaber forvandling.
•
Kritik
Problemet:
Kritik stammer ofte fra et
engagement i og en overfokusering på det negative, det der mangler og
det der ikke virker samt den andens fejl. Uhensigtsmæssig kritik
handler om personlig kritik og skyldspålæggelse inkl. anklager,
beklagelser og bebrejdelser i du-sprog (du-dig-spillet og
projektioner), generaliseringer som fx Du ...aldrig og Du ...altid og
karaktermord (adfærd der generaliseres og gøres til et
personlighedstræk eller en diagnose).
For nogle kan det ligefrem
være et karaktertræk at være kritisk og for andre er det at være
anerkendende. Ofte finder par sammen hvor den ene er kritisk og den anden anerkendende. Det kan være en god dynamik, men svært når begge er kritiske. Omvendt, hvis begge er anerkendende, kan det være svært at konfrontere problemerne.
Modgiften:
Misforstå det
ikke. Der er ikke noget galt med feedback samt kærlig, konstruktiv
og konkret kritik, der går på adfærden i stedet for personen. Det
er livsnødvendigt for et godt parforhold. Det handler om at gå
efter bolden og ikke manden samt at lytte, anerkende og at tage
medansvar – at foretage en ansvarsfordeling, hvor I hver især
tager jeres del af ansvaret.
En væsentlige
modgift, er at styrke fokuseringen det positive, det der er og det
der allerede virker samt at styrke anerkendelse og taknemmelighed. Ressourcerne og mulighederne. I
parterapien træner vi bl.a. feedback-modeller,
problemformulering, kommunikation,
positiv reformulering, udtryk af ønsker, bracketing (at sætte i
parentes og at rumme), lytning,
opmærksomhed, affektregulering, mentalisering,
spørgeteknik, forventningsafstemning, forhandling, beslutningstagen og anerkende
dialog.
• Foragt
Problemet:
Foragt ses ofte i
forbindelse med kritik og udtrykkes typisk ved ord, fysiologi,
kropssprog eller handling. Nogle af de klassiske eksempler jeg ofte
ser i parterapien er fx omvendte piedestaler, overlegenhed,
selvhævdelse, one up, kynisme, sarkasme, nedgørelser, ringeagt,
disrespekt, fornærmelser, hån, spot, latterliggørelse, fordømmelser,
kassetænkning, domme, diagnoser, naming, name-calling, blaming,
eye-rolling, snerren og væmmelse.
Problemet med foragt er,
at det ofte er ubevidst og typisk føre til væmmelse – og med
væmmelse er det næsten umuligt at kommunikere og at løse
problemer. Så foragt fører ofte blot til endnu mere konflikt end
forsoning. Et særligt ansigt af foragt er selvfølgelig krigeriskhed. Krigeriskhed har typisk også et aspekt af konkurrence,
provokation eller trussel (modsat konsekvens).
Modgiften:
Foragt stammer ofte fra
slumrende negative tanker og utilfredshed omkring partneren. Noget undertrygt og uafsluttet. Undersøg
derfor tankerne og de bagvedliggende ønsker, så de kan vendes til
noget konkret og operationelt, der kan udtrykkes, be-/afkræftes og
handles på.
Den væsentlige modgift er i sidste ende rummelighed, tolerance, largeness og anerkendelse. Mind jer selv om, at I er et par og at I inderst inde
elsker hinanden. Eller at I det mindste en gang elskede hinanden
og i hvert fald mere end I gør i dag. At I er kærlige og sårbare
mennesker og ikke fjender eller uhyrer. Tænk på at I er et team
og i samme båd. Og inderst inde begge søger kærligheden.
Prøv at se på og tal til
hinanden som statsmænd. Forsøg at finde nå-knappen og tryk på
den, i stedet for at lade jer rive med eller at give igen, hvis det
er kommet til krigeriskhed. Det kan også hjælpe, at se på
partneren som et såret væsen i en dårlig ressourcefuld tilstand, i
stedet for at fokusere på vreden og det nedladende.
• Forsvar
Problemet:
Kritik og foragt leder
typisk til (selv)forsvar. Forsvar viser sig ofte som ukonstruktiv og
defensiv (bevidste som ubevidste) adfærd og kommunikation i forhold
til kritik (inkl. anklager og angreb) og foragt. Det kan være reel kritik eller opfattet kritik. Afhængig hvor sensitiv og sårbar, man er overfor kritik.
Forsvar optræder typisk i
form af forklaringer, justifikationer, ratificeringer,
undskyldninger, undvigelser, benægtelser, modspørgsmål, akutte
problemer med at høre, midlertidige hukommelsessvigt, selektiv
hukommelse, pludselig mangel på forståelse / kognitive evner, gråd, flæben, vredesudbrud, raseriudbrud, hysteri og (mod)angreb inkl. (selv)retfærdig harme,
offer/hjælper/krænger-roller (Karpman's
Drama Triangel) samt roller som over-/underhund
og det uskyldige offer eller den uvidende krænker.
Strengt taget er er et
forsvar en måde, hvormed vi undgår at tage ansvar på – og hvis
skyld er det så? Det var ikke mig – bliver hurtigt til, hvem var
det så – som så bliver til, at det var dig. Så uanset om
forsvaret (bevidst som ubevidst) er ment som en bebrejdelse eller en
dadlen af partneren, vil det typisk blive opfattet sådan. Så i
diskussioner får et forsvar reelt set en funktion som et angreb
eller modangreb. Det er også derfor at diskussionerne eskalerer og
bliver endeløse, når en af parterne forsvarer sig. I praksis svarer
det til den negative spiral omkring de endeløse
hvorfor-fordi-diskussioner. Så jo mere den ene forklarer og
forsvarer sig, jo mere og jo hårdere kører den anden på med sine
spørgsmål eller kritik og foragt.
Modgiften:
Lyt i stedet til din
partners kritik (ikke mindst til selve ordene såvel som følelserne
og ønsket bag), tag din del af ansvaret (for din adfærd og
kommunikation), anerkend din partner og spørg, hvad din partner i
stedet ønsker sig af dig.
Omvendt, registrerer du at
din partner forsvarer sig, så tænk over, lyt til, spørg ind til
hvordan det kan være at din partner har brug for det. Bliv samtidig
klogere på, hvad det var i din kommunikation, som fik det til at
lyde som kritik, anklage, angreb eller foragt. Så bliver I begge klogere og kan modvirke det fremover.
Nogle gange kan et forsvar
også være et skævt forsøg på at forklare den positive hensigt
eller værdierne bag den kritiserede adfærd eller prioritering. Det
kan være fristende, men lad hellere helt være. For i starten kommer
det blot til at lyde og fungere som et forsvar. Så vent heller til,
at I har lært nye og mere avancerede sprogmønstre og teknikker i
parterapien.
• Muren
Problemet:
Barske opstart på
diskussionerne inkl. kritik og foragt, leder typisk til forsvar (de
første tre af de apokalyptiske ryttere) – som så leder til endnu
mere foragt og forsvar. Det er der ingen der kan holde til i længden
og til sidst er der en af parterne, som sætter Muren op (det sidste
forsvar og den sidste af de fire apokalyptiske ryttere) – inden man
bliver mere permanent overvælde af sammenstødene og den gentagende
negative stemning (Negative Sentiment Override / NSO). Det er det som
Gottman kalder Stonewalling og det som jeg kalder for
Muren eller Hårdknuder.
Forsvaret kan være være
psykologisk (emotionel og/eller mental tilbagetrækning inkl. at man
midlertidigt lukker af for kommunikation, sanser og følelser eller fokuserer på
noget helt andet) eller fysisk (man går, arbejder over, kommer sent hjem,
lader sig optage af fritidsinteresser, går i seng på forskudte
tidspunkter, forsvinder i skærmen ...). Det kan også eksemplificeres ved den kolde
skulder, den dybe tavshed eller den store afstand. For nogle par går
der således op til flere dage med afstand, tavshed, kulde og
lidelse.
Stonewalling inkluderer
desuden overload, overflow, monotome gentagelser af ytringer, mumlen,
sparsommelige eller vage svar, modspørgsmål, direkte nægten af at
svare på spørgsmål, kommunikationsnedbrud, emneskift, afskærmning
(deflektion) samt forsøg på selvberoligelse, selvbeherskelse,
selvkontrol, selvafledning, selvbedøvelse og selvmedicinering (mad,
sukker, tv, spil, pc, mobil, tablet, alkohol,
medicin, sex, utroskab...).
Modgiften:
Modgiften består af selvindsigt, indsigt i partneren og kalibrering på tegnene for muren samt timeout og genoptagelse af lytning, dialog, mentalisering, taknemmelighed og anerkendelse.
Kort sagt, handler parterapien her om behovsafklaring, indsigt, ligeværd, gensidig styrkelse af magtbalancen og grænsesætning; om at undgå overload og at finde effektive reparationsforsøg/-metoder (repair attempts); at finde midlertidige løsninger lige når det sker samt at udvikle mere langsigtede strategier for samspil i vanskelige situationer.
Lige når parterne står midt i det, kan parterapien handle om impuls- og selvkontrol (at tælle til ti / nå-knappen), stress- og harm-reduction. Mere
langsigtet kan det handle om afklaring omkring værdier,
normer, samspil og kommunikation.
Af Parterapi-parterapeut.dk
I enhver krise er der en mulighed og en læring.
Parterapi-parterapeut.dk i København hjælper med at gøre snublesten til trædesten.
Send parforholdet til et Par-tjek
Er du interesseret i at vide mere og at lære mere om jeres parforhold, er du velkommen til at booke et Par-tjek. Her får du også den specialudviklede parforholdstest samt eBogen, som ovenstående er et uddrag af. Læs mere om Par-tjek. Værktøjerne indgår også i Koncept for parterapi.
Konsultation i parterapi
I kan læse mere om parterapi på www.parterapi-parterapeut.dk.
Eller booke konsultationstid til parterapi tlf. 6166 1900.
Hvis du kan lide denne artikel/blog, kan du dele via Share nedenfor
eller at forwarde linket: blog.parterapi-parterapeut.dk/#post46.
Er du ikke selv på denne blok, kan du sende en besked.
Eller at RSS’e via ikonet nederst i kolonnen til højre.
Tips til parforholdet og kærligheden
Du kan også følge med på www.facebook.com/parterapi.parterapeut
Eller www.twitter.com/Parterapeuten
Eller http://plus.google.com/115591983982998045497
Eller www.pinterest.com/parterapi
Eller www.instagram.com/parterapi
Konsultation omkring skilsmisse
Hvis I er kommet så langt at overvejer skilsmisse, så læs her.
Flere relaterede artikler og værktøjer på blog om parforhold og parterapi
6 skilsmissefaktorer (denne artikel)
7 gyldne regler for parforholdet
5 sprog i kærlighedens parforhold
3 grunpiller i kærlighedens geometri
2 øvelser og seskogtredive spørgsmål
12 gratis test og værktøjer til parforholdet
Relaterede links om parterapi
#parterapi
#partjek
#koncept
#couplestherapy
#alkohol
#voksnebørnafalkoholikere
#depression
#utroskab
#skilsmisse
#sorg
#accessbars
#sexolog
#imagoterapi
#parrådgivning
#familieterapi
#parterapeut
#skype
#akut
#kontakt
Kasper Larsen
Coach, psykoterapeut, sexolog, familie- og parterapeut i København Valby
Copyright© Kasper Larsen, 2015. All rights reserved.
Nyhedsbreve kan afmeldes ved at sende en
mail med 'Afmeld nyhedsbrev' i header'en.
- Comments(0)//blog.parterapi-parterapeut.dk/#post46